Regeringspolitik

• Svindel
• Krigsforbrydelser
• Overgreb mod børn, studerende, lærere, arbejdere, studerende, lærere, indvandrere, flygtninge og kunstnere
• Forholdet til omverdenen
• Miljø og energi
• Sprit og fart

De ansvarlige politikere

Anders Fogh Rasmussen (V)
Læs videre »»

Bertel Haarder (V)
Læs videre »»

Statsracisme

To dage før folketingsvalget i november 2001 bragte Jyllandsposten en stort opsat artikel under overskriften "Det store asyl-fup". Den "dokumenterede" palæstinenseres svindel med det danske bistandssystem. Dvs. det gjorde den ikke, for da journalisternes fagblad Journalisten satte sig for at undersøge artiklens kildegrundlag viste den sig at være ren svindel. Tilsyneladende et bestillingsarbejde fra partiet Venstre til dets valgkampagne. I hvert fald blev fup-journalisten umiddelbart efter ansat som partiets pressesekretær. [Se: Det store asyl-fup, Journalisten nr. 20/2001].

Artiklen blev sammen med nazistisk inspirerede plakater (med billeder der knyttede indvandrere sammen med massevoldtægt) et led i Venstres valgkamp mod flygtninge og indvandrere, der overhalede Dansk Folkeparti højre om. Det var derfor klart efter VKO valgsejren, at der skulle strammes drastisk op på området. Opstramningen skulle gennemføres af den såkaldte "integrationsminister" Bertel Haarder, men politikken gik ikke i retning af integration, men derimod at holde flygtninge og indvandrere ude af landet og gennemføre mere eller mindre åbenlyse hetzkampagner mod disse i forvejen svage befolkningsgrupper.

"Integrationen" fik 3 hovedakser:

• Afskaffelse af modersmålsundervisningen. "Integrationsministerens" argumentation var, at flygtninge og indvandrere udelukkende skulle lære dansk, for at blive "bedre" integreret i det danske samfund. På trods af, at undersøgelser i USA, og det meste af verden viser, at børns sproglige udvikling bedst stimuleres, når de også undervises på deres modersmål.
• Stop for flygtninge og indvandrere. Ministeren satte ganske enkelt en prop i, så Danmark i 2004 kun modtog nogle få hundrede flygtninge. Denne rabiate politik er blevet kritiseret af menneskerettighedsorganisationer, FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og f.eks. også danske jøder, der under 2. Verdenskrig selv måtte flygte til Sverige.
• Stop for familiesammenføring. Formålet med dette initiativ var at standse den indvandring, der var knyttet til den såkaldte familiesammenføring. "Integrationsministeren" havde  helst helt forbudt denne sammenføring for flygtninge og indvandrere, men det ville have været i strid med FN's konventioner for flygtninge og for menneskerettigheder, som regeringen endnu ikke var rede til at løbe fra.

I stedet udformedes med bistand fra justitsministeriet den såkaldte 24 års regel, hvorefter parterne skulle være mindst 24 år, være selvforsørgende, have en passende bolig og overvejende være knyttet til Danmark.

Håndtering af indenlandsk og udenlandsk kritik

Regeringens lovgivning og hadkampagner mod flygtninge og indvandrere udløste de store overskrifter i medierne i udlandet. I januar 2002 blev udenrigsminister Per Stig Møller således udsat for en heftig krydsild i BBC's program Hard Talk.

Allerede i december 2001 lagde regeringen op til, at en af dens indenrigspolitiske hovedfjender på flygtninge- og indvandrerområdet, Det Danske Center for Menneskerettigheder, skulle lukkes. Dette ønske havde Dansk Folkeparti allerede i flere år fremført. Lukningstruslen udløste både indenlandske og udenlandske protester, og regeringen endte med at bøje af, og i stedet lade centret indgå i det nydannede Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). Til gengæld placerede de den tidligere venstreformand, Uffe Ellemann Jensen som formand for centrets bestyrelse. (Det var samme Ellemann Jensen der i sommeren 2004 forsvarede tortur af krigsfanger: "det tager ingen skade af").

Menneskerettighedscentret udarbejdede gennem 2002, 03 og 04 rapporter om "integrationspolitikken", men uden at regeringen foretog nogen ændringer. Imens virkede Haarders politik. Fra 10.021 familiesammenføringer i 2000 faldt antallet i 2004 til anslået 3.582. Men politikken berørte også etniske danskeres mulighed for familiesammenføring. Antallet af denne type sammenføringer faldt fra 4.067 i 2000 til 1.583 i 2003. Som konsekvens er der opstået en stadig voksende koloni af danskere i Malmø, der må bo der med deres familie, fordi den fremmedfjendtlige danske lovgivning hindrer at de kan bo i Danmark.

Kritik fra Europarådets menneskerettighedskommissær

I sommeren 2004 besøgte Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles Danmark for at undersøge situationen. Det udløste den 8. juni 2004 en kritisk rapport, hvori det hed at: "..mennesker i Danmark får krænket deres menneskerettigheder pga. den danske udlændingelov". "Integrationsministeren" affærdigede arrogant kritikken og erklærede:

"Vi er det eneste land, som har fundet et middel imod arrangerede ægteskaber, og det hedder 24-års reglen. Den er kvindeprogressiv, og det er måske det, en spanier ikke forstår så godt".

Haarders fornærmelser overfor den europæiske menneskerettighedskommissær gav genlyd i Europa, og ministeren valgte at sidde kritikken overhørig. Det skete med henvisning til, at kommissæren ikke havde konstateret noget brud på menneskerettighedskonventionen. Men det var forkert. Kommissærens talsmand, John Dalhuisen udtalte til Politiken:

"Loven er ikke nødvendigvis i sig selv et brud på konventionerne, men den måde loven er formuleret på øger risikoen for konventionsbrud i praksis. Vi er blevet gjort opmærksomme på flere konkrete sager, hvor konventionen er blevet brudt".

Kommissæren anbefalede regeringen at afskaffe 24-års reglen. Det gjorde den naturligvis ikke.

Staten krænker menneskerettighederne

Belært af Haarders afvisning af Europarådets rapport var Institut for Menneskerettigheder langt mere direkte i sin rapport fra oktober 2004:

"Det er instituttets vurdering, at den nuværende udformning af 24-års reglen sammenholdt med tilknytningskravet fører til en række krænkelser af retten til familieliv i henhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 8. Disse krænkelser vil navnligt, men ikke udelukkende opstå, hvor den herboende er født i Danmark, og hvor ansøgers hjemland er geografisk og kulturelt langt fra Danmark."
Birgitte Kofod Olsen et al: Ægtefællesammenføring i Danmark. Udredning nr. 1, 2004, Institut for Menneskerettigheder

Også på en række andre punkter mente instituttet, at den danske udlændingelovgivning er i strid med Menneskerettighedskonventionen. Selvom der er 50 år siden Danmark ratificerede konventionen, ligger der hverken i konventionen er i de andre deklarationen på området nogen sanktionsmuligheder mod Danmark - udover skammen ved i det internationale samfund at blive hængt ud som et land, der krænker menneskerettighederne.

Kritik fra UNHCR

Allerede umiddelbart efter VKO regeringens tiltræden udtrykte FN's flygtningehøjkommissariat (UNHCR) bekymring over de varslede ændringer i den danske flygtninge- og udlændingelovgivning, og i april 2002 erklærede kommisariatet i en kommentar til "Integrationsministerens" lovforslag:

"..på trods af et godt samarbejde mellem kommissariatets eksperter i international ret og regeringens embedsmænd under langvarige konsultationer i København og Geneve, er kommissariatets fortsat meget bekymret med visse aspekter af lovforslaget og kommentarerne til forslaget, der ikke synes at stemme overens med international flygtninge- og menneskeret".
UNHCR comments on Denmark's draft bill on foreigners, UNHCR 11/4 2002

I slutningen af 2004 strammede UNHCR sin kritik af Danmark og anbefalede, at regeringen fjernede 24-års reglen. Kritikken fra UNHCR er så meget mere bemærkelsesværdig. fordi Anders Foghs partifælle og forgænger som statsminister, Poul Hartling faktisk var højkommissær for UNHCR i 1978-85. Men mens den tidligere statsminister dengang arbejdede for en forbedring af flygtninges situation, arbejder hans partifæller i Venstre i dag for en forværring.

Kritik fra FN

Den internationale kritik af Danmark fortsætter i rapporten fra FN's Komite for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra den 26. november 2004. FN skriver heri bl.a.:

"Komiteen er bekymret over, at det stigende antal indvandrere og flygtninge i Danmark over de seneste år er blevet mødt af en stigende negativ og fjendtlig holdning overfor udlændinge. Komiteen udtrykker også sin bekymring over fremmedfjendske hændelser i landet."

og fortsætter:

"Komiteen har også med bekymring noteret sig, at ændringen af udlændingeloven i 2002 der hævede aldersgrænsen for familiesammenføring til 25 år er en hindring for Danmarks pligt til at garantere retten til en familieliv i Danmark".

FN kommer endelig med sine anbefalinger, som bl.a. er afskaffelsen af 24-års reglen:

"Komiteen opfordrer Danmark til enten at afskaffe eller ændre den såkaldte 24-års regel i udlændingeloven fra 2002, for derigennem at kunne leve op til sine forpligtigelser om uden diskrimination at kunne garantere retten til familieliv i Danmark. I den forbindelse skal Komiteen opfordre Danmark til at finde andre veje til bekæmpelse af tvangsægteskaber, der involverer indvandrerkvinder".
Concluding Observations of the Committee on Economic, Social and Cultural Rights. DENMARK

Fogh: til kamp mod islam

På Venstres landsmøde 20. november 2004 gik statsministeren til åbent angreb mod islam. Han udnyttede den oppiskede stemning der var opstået i kølvandet på en muslims mord på den kontroversielle hollandske filminstruktør, Theo Van Gogh. Næsten præcist 66 tidligere (10-11. november 1938) udnyttede nazisterne en jødes mord på en tysk diplomat i Paris til at hetze den tyske befolkning op til det, der blev Krystalnatten.

På Venstres landsmøde udtalte Anders Fogh:

»Drabet på Theo van Gogh er mere end et drab på et enkelt menneske. Det er et angreb på de grundværdier, som vore frie og demokratiske samfund bygger på.«

Og fortsatte:

»Lad mig sige det, så det ikke kan misforstås: I et frit folkestyre kan vi udtale os kritisk om hvad som helst og hvem som helst. I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat. Bibelen såvel som Koranen. Vi må på det kraftigste fordømme disse brutale overgreb på ytringsfriheden.«

Han gik dermed samtidig til angreb på muslimer i Danmark, der havde vovet at kritisere Van Goghs film, Submission, og beskyldt den for at være blasfemisk i sin kritik af islam. Men hvad er det for en ytringsfrihed Fogh forsvarer? En ytringsfrihed, hvor andre har ret til med alle midler at svine islam til, men hvor muslimer ikke har lov til at tage til genmæle.

Faktisk gik han nogle dage videre og erklærede, at muslimske imamer skulle have deres fredagsprædikener godkendt, fordi de ellers blev brugt til at vildlede herboende muslimer. Ytringsfrihed?

Foghs ytringsfrihed rakte ikke til, at give den tidligere efterretningsofficer Frank Grevil lov til at fremlægge dokumentation for, at regeringen havde løjet overfor Folketinget og det danske folk i spørgsmålet om, hvorvidt Irak rådede over masseødelæggelsesvåben.

"I et moderne, oplyst samfund kan alt blive underkastet kritisk analyse og debat"??? Kun 5 uger senere lukkede regeringen enhver debat om dens håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien og nægtede at nedsætte en uafhængig undersøgelseskommission - hvilket ellers var blevet gjort i de øvrige nordiske lande.

Fra starten af 2004 gennemførte regeringen det hidtil største anslag mod ytringsfriheden i Danmark, da den afskaffede portostøtten, der ellers har gjort det muligt for store og små organisationer at skabe en folkelig debatkultur.

2006 Diplomatisk offensiv mod Europarådet

I december 2005 udkom Europarådets Kommission mod racisme og Intolerance med sin 3. rapport om Danmark. Kommissionen kritiserer især:

• Lovene om dansk indfødsret, integrationsloven og udlændingeloven der lægger uforholdsmæssigt store hindringer for, at mindretalsgrupper kan få dansk statsborgerskab, blive forenet  med ægtefælle og få adgang til det sociale sikringssystem på lige fod med den øvrige befolkning.
• Nogle politikere og medier der uophørligt fremmaner et negativt billede af mindretalsgrupper.
• At loven mod racehad sjældent bruges.
• Manglen på en sammenhængende politik, der sikrer lige adgang til uddannelse, arbejde og bolig.
• Manglende ratificering af den reviderede europæiske socialpagt og konventionen om vandrende arbejdstageres retsstilling.
• Manglende ratificering af protokol nr. 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention.

Mens der i Anders Foghs begresunivers "ikke er noget at komme efter", er resten af verden ikke enig i denne betragtning.

Kilder:
Asylpolitik: Det store asyl-fup, Jyllands-Posten 18. november 2001
Flygtninge: Lille Danmark, Jyllands-Posten 18. november 2001
Asyl-fup gange to, Information 14. december 2001
DET STORE ASYL-FUP, Journalisten nr. 20/2001
Report by mr. Alvaro Gil-Robles, Commissioner for human rights on his visit to Denmark, 13th-16th april 2004, European Council
Birgitte Kofod Olsen et al: Ægtefællesammenføring i Danmark. Udredning nr. 1, 2004, Institut for Menneskerettigheder

UNHCR expresses concern over proposed Danish refugee policies, UNHCR 22/1 2002
UNHCR comments on Denmark's draft bill on foreigners, UNHCR 11/4 2002
Tredje Rapport om Danmark. Europarådets European Commission against Racism and Intolerance (ECRI), 16. december 2005

Concluding Observations of the Committee on Economic, Social and Cultural Rights. DENMARK, Rapport fra FN's Komite for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, 26. november 2004.

Dansk politik: Frisind, Politiken 28. november 2004
Hvem var offer? Information 27. november 2004
Frisind betyder rummelighed, Kristeligt Dagblad 25. november 2004
Fogh som ytringsfrihedens vogter, Information 23. november 2004
Oppositionen undres over Foghs demokratidebat, Berlingske Tidende 22. november 2004
Religiøs uro, Information 22. november 2004
Fogh: Ytringsfriheden er hellig, Politiken 21. november 2004

Sidst opdateret: 2006-06-23