|
Regeringspolitik
De ansvarlige politikere
Helge Sander (V) Læs videre »»
|
|
|
Forskningen skæres ned
Regeringen hævder under valgkampen 2005 at den vil styrke
forskningen, men siden den kom til magten i 2001 er udgifterne til forskning
faldet. Mens Danmark har skrevet under på EU's Barcelona målsætning der siger,
at 3% af staternes BNP skal bruges på forskning, hvoraf 1% skal komme fra det
offentlige, er realiteten i 2005, at det offentlige kun bidrager med 0,7%. Dette
bidrag har været faldende siden 2001, og den væsentligste årsag hertil er
regeringens eget skattestop.
Under valgkampen har Venstre erklæret, at Danmark skal op på
1% i 2010. Det vil den bruge 4 mia. kr. på. Men problemet er:
- at den de sidste 3½ har skåret ned i stedet for at udvide
bidragene til forsning
- at de 4 mia. kr. er ufinancierede. Vismændene har skudt
Venstres såkaldte financieringsmodel ned
- de 4 mia. kr. skulle ikke gå alene til forskning, men også
bruges til at indfri partiets løfter om mere efteruddannelse og folkeskolen
- det er ikke 4 mia. kr. der mangler i 2010 men 6 mia. kr.,
vurderer Rektorkollegiet. Det skyldes den almindelige prisudvikling for
perioden 2005-10
Den danske industriudvikling adskiller sig fra mange andre
landes derved, at centrale dele af industrien, f.eks. den farmaceutiske og dele
af elektronikindustrien, har været betinget af det offentlige marked -
udviklingen af velfærdsstaten. Det er en del af forklaringen på, at Danmark
gennem 50 år har kunnet udvikle sin industri trods lavere udgifter til forskning
& udvikling. Men industriens udvikling, stigende eksportorientering og det
offentliges aftagende betydning som marked gør prioriteringen af forskning &
udvikling (F&U) nødvendig for at sikre, at der også eksisterer dansk industri om
20, 40 og 60 år. Det er baggrunden for EU's Barcelona mål, men den danske
regering har ikke magtet både at skære ned på de offentlige udgifter og samtidig
blot fastholde F&U.
Kilder:
Skær igennem valgflæsket, Ingeniøren 21. januar 2005
Ministertjek: Tørnæs og Sander: Ikke bestået, Politiken 21. december 2003
Sidst opdateret: 2005-01-24
|