Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Brian Arthur Mikkelsen (K)
Læs videre »»



   


Brians guldkorn

BT,
1. december 2001
OL i 1936 var et facade-OL, som Hitler brugte til at fremme sin nazistiske bevægelse. Det var glamourøst, spektakulært og flot, og det gjorde et flot indtryk på det tidspunkt. Jeg mener godt man kan sammenligne det med OL i Beijing.
Om udnævnelsen af Beijing til værtsby for OL 2008.
Berlingske Tidende,
1. december 2001
Jeg blev SÅ forarget og dybt skuffet over den.
Om annoncekampagnen 'Danmark skal ikke regeres fra højre', som Lars von Trier, Lone Scherfig, Benny Andersen, Pia Tafdrup, Sofie Gråbøl, Frits Helmuth m.fl. skrev under på, i kølvandet på Brians angreb på kulturen.
Jyllandsposten,
16. december 2001
Tavlen er vasket ren. Jeg vil udfordre public-service TV, fordi jeg tror, at det kan blive bedre, og fordi danskerne vil have kvalitet.
Om privatiseringen af TV2
Politiken,
16. december 2001
At vi ikke lever i et eller andet sovjetrussisk samfund, hvor man skal regulere alting. Jeg vil heller ikke nedlæge forbud imod, at der er reklamer i avisen. Ifølge mine forældre begyndte jeg med at læse aviser, da jeg var 6 år. Jeg har altså været udsat for ret ubehagelige påvirkninger, og se hvordan det er endt.
På spørgsmålet om, hvad ministeren vil sige, når han bliver mødt med kritik efter genindførelsen af reklamer for børn i TV
Jyllandsposten,
16. januar 2002
Projektet var spektakulært og monumentalt, og vi behøver ikke er prestigebyggeri til at opbevare gulnede papirer.
Da kulturministeren skrottede planerne om et nyt Rigsarkiv i Ørestaden
Politiken,
9. marts 2002
Jeg var en meget social ung mand, og jeg var meget aktiv og dyrkede mange forskellige sportsgrene. Min ungdom var meget almindelig på den måde. Jeg gik til fest fredag aften, og om lørdagen arbejdede jeg i Ikea som vognskubber.
Interview om ministerens ungdom
Politiken,
22. maj 2002

Men nu er det sådan, at bare fordi en ting ligger et sted, så skal den ikke altid ligge der.
Om flytningen af Rigsarkivet til Odense

Kulturpengene,
September 2002
2002 blev året, hvor den nye regerings første kulturpolitiske skridt blev taget, og hvor en 'kulturkamp' straks udråbtes af dens modstandere. For modstandere, det fik den ret hurtigt. Måske lige lovligt hurtigt. Måske netop så hurtigt, fordi det altid er lettest at være imod og aldrig sjovt at tage del i en kulturkamp.
Kulturministeriets blad
Berlingske Tidende,
27. december 2002
Jeg er oppe imod en verden, hvor der først og fremmest er modspillere.
Om det politiske liv
Jyllandsposten,
31. december 2002
Vi har liberaliseret alt, hvad vi kunne. Det er en medierevolution. Jeg er stolt over, jeg har haft ansvaret for den mest borgerlige og ideologiske medielov nogensinde.
Om medieaftalen hvor TV2 bl.a. skal privatiseres
Information,
11. april 2003
Hvis du vil have din husholdning til at hænge sammen, så må du vælge at spare nogle steder og bruge penge andre steder.
Om kulturstøtte
Politiken,
16. maj 2003
Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor mange blå kaffekander eller messingstrygejern vi har brug for at bevare.
Om kulturarven
Information,
3. juni 2003
Jeg ser gerne, at vi får ryddet op i den inerti, der har været. De folk er rekrutteret fra et relativt lille miljø, og det er vigtigt, at der ikke sker vennetjenester eller nepotistiske handlinger.
Om fyringer af eksperter
Berlingske Tidende,
8. august 2003
Festivalen skal være på et højt ambitionsniveau, og den skal være publikumsvenlig. Det skal ikke være elitært - det skal være film, som folk gider at gå ind og se.
Om Copenhagen International Filmfestival
Politiken,
16. august 2003
Fordi der i ca. 30 år har eksisteret et venstreorienteret herredømme i Danmark, som blandt andet har udøvet et meningstyranni inden for næsten alle uddannelsesinstitutioner. Hvis ikke man delte de rigtige meninger, blev man holdt udenfor den gruppe, der betragtede sig selv som 'det gode selskab'. Man blev nærmest betragtet som et utilpasset individ. Personligt oplevede jeg det både i folkeskolen og i gymnasiet. Lad mig give et eksempel: De venstreorienterede gymnasiaster på Ballerup Gymnasium, som jeg gik på, kunne uden problemer udgive deres blad, men da vi, de konservative gymnasiaster, også ville udgive et blad, blev det os nægtet af rektor med den begrundelse, at 'vi var politiske'. På Københavns Universitet, hvor jeg studerede statskundskab, var mange af de lærebøger, vi benyttede, dybt prægede af en marxistisk tankegang. Og sådan var det hele vejen igennem; det var vanskeligt at få lov at give udtryk for andre holdninger end de fremherskende. Og ensretningen gjaldt ikke bare på uddannelserne, men også i medierne.
Interview om kulturkampen.
Berlingske Tidende,
26. august 2003
Jeg hørte radio hver dag 20 år i træk, før jeg blev minister, og der foregik en ensidig antiamerikansk og antivestlig propaganda.
Om Danmarks Radio
Berlingske Tidende,
26. august 2003
Det er ikke et hævntogt, vi laver, men det er en genopretning af balancen i samfundsdebatten. Selv i Danmark var der terror- og dødstrusler mod anderledes tænkende. Som Per Stig Møller fortalte mig, så sagde en af de nuværende direktører i Danmarks Radio engang til ham, at når han og de andre revolutionære engang kom til magten, så skulle Per Stig nok komme til at dingle fra lygtepælen. Sådan var stemningen, og det må vi ikke glemme.
Om motivationen for en kulturkamp
Denne udlægning blev dagen efter modsagt af Per Stig Møller, og Kulturministeren måtte i oktober give DR en skriftlig undskyldning for angrebet.
Jyllandsposten,
28. august 2003
Historien om truslen mod Per Stig Møller var sand. Han var blevet truet. Det var ganske vist ikke en DR-medarbejder, der fremsatte den, men en anden venstreorienteret intellektuel tæt på folk i DR, som i dag er en central person i den danske debat. Jeg vil ikke nævne navnet, men historien er god nok, og den illustrerer på fornem vis, hvordan klimaet var dengang. Hvor stor venstrefløjens fascination af totalitære regimer var.
Om kulturkampen. Kulturministeren er blevet kaldt i samråd på grund af den fejlagtige udtalelse om en DR-medarbejder.
Information,
28. august 2003
Og så skriver Georg Metz noget, jeg ikke forstår: 'En god minister, uanset flertallet, tilgodeser med omhu mindretallets tarv i en demokratisk loyalitet mod de stemmer, han ikke fik. Det er kultur'. Kultur? Jeg synes faktisk, det lyder mere som despekt over for befolkningsflertallet, ja, over for demokratiet, hvis funktion akkurat er at operationalisere uenigheden i stedet for at tvinge folk til konsensus og rundesang. At respektere flertallet er faktisk en smuk demokratisk værdi, hvilket viser, at regeringen såmænd ikke har glemt værdierne. Den har bare nogle andre end Metz.
Klumme som svar på et indlæg af Georg Metz 23. august.
Jyllandsposten,
29. august 2003
Bermuda-trekanten mellem Gyldendal, Politiken og Danmarks Radio er ikke den dominerende størrelse i dansk politik mere. Så er det klart, at man bliver frustreret.
Henvendt til Gyldendals litterære direktør Johannes Ries, der i sin tale bl.a. kritiserede kulturministeren.

Sidst opdateret: 2005-01-20

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 24961