Forbryderalbum

 

Regeringspolitik




De ansvarlige politikere

Per Stig Møller (K)
Læs videre »»



   


Per Stig Møller i lommen på USA

I januar 2011 kunne WikiLeaks afsløre, at den daværende danske udenrigsminister, Per Stig Møller var i lommen på USA. Allerede i foråret 2005 kunne Enhedslisten afsløre, at USA indtil da havde anvendt grønlandske lufthavne mindst 12 gange til hemmelige fangetransporter af personer der skulle underkastes tortur i supermagtens torturcentre rundt om i verden. Daværende transportminister Flemming Hansen (K) måtte erkende at CIA's flyselskab Premiere Executive Transport Service mindst 12 gange siden 2001 havde mellemlandet i de grønlandske lufthavne.

I 2005 var verden ved at få øjnene op for USA's hemmelige og kriminelle torturprogram. I andre europæiske lande var der sat undersøgelser i gang. Den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen løj traditionen tro overfor Folketinget da han erklærede: "Der er ikke noget at komme efter", og modsatte sig en undersøgelse. Sagen blev dermed lagt død for et par år, men i januar 2008 sendte DR udsendelsen "CIA's danske forbindelse" baseret på oplysninger fra en afhoppet CIA ansat, der bekræftede beflyvningen af Grønland.

VKO regeringen hindrede i første omgang gennemførelsen af en uvildig undersøgelse, men accepterede i sidste ende gennemførelsen af en embedsmandsundersøgelse. Den intetsigende rapport fra embedsmandsundersøgelsen forelå i oktober 2008.

WikiLeaks kunne i januar 2011 afsløre, at USA's ambassadør i Danmark ved undersøgelsens start var blevet informeret om, at undersøgelsen blot var på skrømt, og hverken skulle afdække om flyvningerne var foregået, og hvilke danske myndigheder der kendte til dem. Per Stig Møller havde med andre ord blot sat en "undersøgelse" i gang der skulle dække over CIA's kriminelle aktiviteter.

Afsløringerne af udsalget af suverænitet over Grønland fik den grønlandske landsstyreformand Kuupik Kleist til at kræve, at Grønland selv overtager den suverænitetsforpligtigelse, Danmark ellers har overdraget til USA.


CIA-fangetransporter over dansk luftrum, Enhedslisten 24.05.2005

CIAirways, DR grafik 08.12.2005

Sermitsiaqs tema om CIA's hemmelige fangetransporter over Grønland, Sermitsiaq 01.01.2007

CIA's danske forbindelse, DR Dokumentaren 30.01.2008

Embedsmænd frikendte på forhånd CIA, DR 10.01.2011

Dobbeltspil om CIA-fly styrker ønsket om selvstændig grønlandsk udenrigspolitik, Information 09.01.2011

REDEGØRELSE VEDRØRENDE HEMMELIGE CIA-FLYVNINGER I DANMARK, GRØNLAND OG FÆRØERNE, Udenrigsministeriets "cover-up" rapport, der skal frikende USA, 23.10.2008. Rapporten ender med at bekræfte, at Danmark har afgivet sin suverænitet over Grønland til USA

Sidst opdateret: 2011-01-11

Forlaget Solidaritet, 2200 København N    /    Læst af 6638